Lidt filosofiske betragtninger.

Hvis vi af de resourcer, vi bruger til at bekæmpe hinanden og
forsvare os selv, bare brugte 10% til at hjælpe hinanden, så
ville verden nok se noget anderledes ud.

(Ebbe Frøsig 1996)

19.06.2009

Kære Ebbe og Susanne,

Velkommen hjem fra ferie – vi håber I har haft en rigtig dejlig en, som vi glæder os til at høre nærmere om.

Jeg oplevede noget mærkeligt, da jeg kom hjem i dag efter at have luftet vores hund. Min PC spillede melodien fra Ebbes hjemmeside, og da jeg kontrollerede, så var PC´en selv gået ind på Ebbes hjemmeside. Så det må være et signal til kontakt.

19-06-2009

Kære Ebbe,

Jeg har besøgt dig for ca. 10 år siden og var meget imponeret af din kunnen. Du har sørme haft ret i mange ting.
Jeg er igen i en situation med ændringer i mit liv og  kunne godt tænke mig at få en tid hos dig igen.

Glæder mig til at høre fra dig.

Mange hilsner Chr.

Ønsker du en telefonclairvoyance, så læs venligst videre her!

Jeg er ikke at træffe de næste 2 uger.

Jeg er tilbage igen den 17. juni 2009.

Hvis du måtte ønske en telefonclairvoyance når jeg er tilbage, så udfyld venligst nedstående skema.
Hvis det er muligt, vil jeg give dig dit ønsketidspunkt. I modsat fald vil jeg sende dig en mail med
alternative forslag.

Telfonclairvoyance gives Mandag, Onsdag og Torsdag kl. 10-13 og kl. 15-17
på telf. 6574 1515

M.v.h.

Ebbe Frøsig

Der er flere klienter, der har ønsket at få at vide, hvornår jeg afholder konsultationer i København.

Mit næste besøg i København, nærmere betegnet Hyldegårdsvej i Charlottenlund er lørdag, den 21. marts 2009.

Du kan bestille tid på telf. 6574 1515 eller 4037 4297.

Priserne kan du finde her.

Jeg vil glæde mig til dit besøg.

M.v.h.

Ebbe Frøsig

Kære Ebbe,

vedlagt fremsendes xxx kr. for clairvoyance pr. telefon.

Jeg må sige, at du er utrolig præcis, og at du har hjulpet mig rigtig meget.

Efterfølgende er der dog kommet flere spørgsmål til - måske - hvis du vil - kan vi tale sammen om det på et senere tidspunkt.

Jeg vil bare sige 1.000 tak for din hjælp lige nu.

Med venlig hilsen

CKJ

Hej Ebbe, jeg har tidligere fået clairvoyance af dig, og du er jo den bedste.:o), så jeg er lidt ked af du er gået på pension.
laver du ikke clairvoyance mere???
hvis ikke, er der så en du kan anbefale??

mange venlige hilsner
k. j.

Kære k.

Du kan tro, jeg laver clairvoyance!

Musikkens indvirkning på psyke og fysik
(Mozart effekten)

VMA - Visionary Mind Activity        
Klik på ovenstående Icon for at høre musikken

Don Campbell beskriver i sin bog "Mozart Effekten", hvordan musik kan bruges til healing. Bogen indeholder eksempler på, hvordan musik og sang påvirker os på utrolig mange områder.
I bogen beskrives hvordan musik fremkalder mentale og fysiske effekter. Det synes muligt at frembringe lige netop den effekt vi ønsker, når vi har viden om musikkens potentielle anvendelsesmuligheder:

1. Musik tilslører ubehagelige lyde og følelser.
Kraften , der ligger i en tone, kan fordrive uønskede og påtrængende lyde. Principperne kan anvendes i forskellige situationer, hvor man udsættes for støj eller ubehag  f.eks. hos tandlægen, i trafikken eller på jobbet.

2. Musik kan regulere hjerne-potentialsvingningerne og nedsætte deres hastighed.
Vores hjernesvingninger kan ændres af både musik og lyde, man selv frembringer.
Den almindelige bevidsthed består af:

Betabølger, der svinger fra 14 til 20 hertz. Betabølger fremkommer, når vi fokuserer på daglige aktiviteter i den ydre verden, såvel som når vi oplever stærke negative følelser.

Alfabølger der svinger  fra 8 til 13 hertz og opstår ved øget opmærksomhed og ro.

Tetabølger med en cyklus på 4 til 7 hertz skabes i perioder med kreativitet, meditation og søvn.

Deltabølger produceres i dyb søvn, dyb meditation og bevidstløshed med en cyklus fra 0,5 til 3 hertz.

Ligesom meditation og afspændingsteknikker der er beregnet til at forene kroppen og sindet, kan musik med en puls på omkring 60 slag i minuttet få bevidstheden til at skifte fra beta- til alfaområdet og forstærke opmærksomheden og det generelle velvære, - eller endog bringe lytteren ind i tetaområdet resulterende i ændrede bevidsthedstilstande og måske endda i, at man opfatter andre dimensioner.
Musikken frigør dybe erindringslag og hjælper med til at skabe en dynamisk balance mellem den mere logiske venstre og den mere intuitive højre hemisfære, - et samspil der regnes for at være basis for kreativitet.

3. Musik påvirker åndedrættet.
En dyb og langsom vejrtrækning er det optimale og bidrager til ro, kontrol af følelserne, en dybere tænkning og et bedre stofskifte. En kort, hurtig vejrtrækning kan føre til en overfladisk og spredt tænkning, impulsiv opførsel og en tendens til at gøre fejltagelser og komme til skade. Det viser sig, at lytter man til høj, hurtig musik efter en rolig periode med langsommere musik, kan det forårsage de sidste effekter. Med et langsommere tempo i musikken eller ved at lytte til musik med længere, langsomme lyde kan man gøre vejrtrækningen dybere og langsommere og lade sindet falde til ro.

4. Musik påvirker hjerteslaget, pulsfrekvensen og blodtrykket.
Det menneskelige hjerteslag tilpasser sig specielt til lyd og musik. Hjerteaktionen reagerer på musikalske variabler som frekvens, tempo og styrke, og har en tendens til at blive hurtigere eller langsommere for at passe til lydens rytme. Som det forholder sig med hastigheden af vejrtrækningen , skaber et langsommere hjerteslag mindre fysisk spænding og stress, beroliger sindet og hjælper kroppen med at heale sig selv. Musikken er en naturlig pacemaker.
Musik kan også forandre blodtrykket. Det viser sig, at umådeholden støj i visse tilfælde kan hæve blodtrykket med 10%. Støj udløser kroppens kamp- eller flugtmekanismer, og det forårsager, at der udløses adrenalin og noradrenalin, to hormoner, der forcerer hjertet og belaster blodkarrene. Undersøgelser viser, at musik med en gennemsnitstakt på 55 herz eller lavere kan reducere det systoliske blodtryk bemærkelsesværdigt.

5. Musik formindsker muskelspændinger og forbedrer kropsbevægelser og koordinatin.
Hørenerven forbinder gennem det autonome nervesystem det indre øre med alle kroppens muskler. Som følge deraf påvirkes musklernes styrke, fleksibilitet og tonus af lyd og svingninger.
Musik i de lavere frekvenser  mellem 40 til 66 herz  resonerer generelt i den nedre del af ryggen, bækkenet, lårerne og benene. Når frekvenserne i musikken øges, føles effekterne mere i den øvre brystkasse, nakken og hovedet.

6. Musik påvirker kropstemperaturen.
Alle lyde og al musik udøver en hårfin indflydelse på vores kropstemperatur og derfor også på vores evne til at tilpasse os varme- og kuldeforandringer. Høj musik med en stærk rytme kan få kropsvarmen til at sige nogle få grader, mens blød musik med en svag rytme kan få den til at falde. Musikken kan gøre dette ved at påvirke blodcirkulationen, pulsslagene, vejrtrækningen og svedafsondringen.

7. Musik kan forhøje endorfinniveauet.
Endorfiner er hjernens egne "opiater", og adskillige nyere undersøgelser tyder på, at endorfiner kan mindske smerte og fremkalde en "naturlig euforisk tilstand". Naturlige euforiske tilstande eller højdepunktsoplevelser modvirker stress og smerte og hæver niveauet for T-celler, lymfocytterne, der forstærker det naturlige immunforsvar

8. Musik kan regulere stressrelaterede hormoner.
Det viser sig, at niveauet af stresshormoner i blodet sænkes betydeligt hos mennesker, der lytter til afslappende musik. I nogle tilfælde kan det endog afløse behovet for medicinsk behandling.

9. Musik kan forstærke immunfunktionen.
Når kroppen har succes med at modstå sygdomme, skyldes det at systemet er i balance. Blodet, lymfen og andre væsker cirkulerer som de skal; og leveren, milten og nyrerne opretholder deres overordnede integritet. Forskning i immunologi tyder på, at en utilstrækkelig mængde ilt i blodet kan være hovedårsagen til nedsættelse af immunforsvaret og til degenerationssygdomme.
Visse typer musik kan faktisk ilte cellerne og forøge lymfecirkulationen.
En undersøgelse på Michigan State University 1993 viser, at ved at lytte til musik i blot 15 minutter, blev niveauet for interrleukin (IL-1) forøget i blodet fra 12,5 til 14%. Interleukiner er i familie med proteiner og er forbundet med blod- og blodpladeproduktionen, lymfocytstimulation og den cellulære beskyttelse. Man konkluderede, at musik, man selv foretrækker, "kan fremkalde en dyb, positiv, følelsesmæssig oplevelse, der kan udløse afgivelse af hormoner, som kan medvirke til en formindskelse af de faktorer, der forstærker sygdomsprocessen".

10. Musik forandrer vores rumopfattelse.
Musik kan forbedre hjernens evne til at opfatte den fysiske verden, danne mentale billeder og genkende variationer af forskellige ting. Med andre ord kan den indvirke på den må de, vi oplever rummet omkring os. Langsom musik indeholder mere rum end hurtig musik.

11. Musik forandrer vores tidsopfattelse.
Vi kan vælge musik, der sætter vores tempo ned eller sætter det op. I nogle tilfælde kan musik endda få det til at virke som om tiden står stille.

12. Musik kan styrke hukommelsen og indlæringsevnen.
Musikken forlænger vores udholdenhed fysisk og psykisk. Når vi f.eks. læser, så forstærker musikken evnen til at huske stavemåder, poesi og udenlandske ord.

13. Musik kan øge produktiviteten.
Undersøgelser om helbred og hukommelse i arbejdsmiljøer har ændret den måde hvorpå musikken anvendes på arbejdspladser. I en undersøgelse på University of Washington af 90 mennesker der kopierede og redigerede et manuskript, at hastigheden øgedes med 21,3% hos den gruppe, der lyttede til let klassisk musik. Til sammenligning forbedredes færdighederne kun med 2,4% hos dem, der lyttede til en populær radiosender.

14. Musik stimulerer fordøjelsen.
Forskere på John Hopkins har opdaget, at rockmusik får folk til at spise hurtigere og spise større mængder mad, mens klassisk musik får dem til at spise langsommere og konsumere mindre.

15. Musik fremmer udholdenheden.
Siden kulturens og civilisationens fødsel har mennesket arbejdet til akkompagnement af sange og musik. Musik fremmer modstandskraften og udholdenheden. Brugen af et stærkt taktslag  omkring 90 pr. minut  giver styrke, især hvis den kombineres med fysiske øvelser, såsom at spadsere, danse eller endog cykle.

16. Musik kan fremkalde følelse af tryghed og velvære.
"Tryg" musik er ikke nødvendigvis smuk, langsom eller romantisk. Det er simpelthen musik, der er som en havn, hvor lytteren kan søge tilflugt. Hver generations populærmusik lader ikke blot dens kollektive bekymringer komme til orde, men skaber også et lydmæssigt tilflugtssted.

De nævnte eksempler viser os musikkens kraft til at føre os tilbage til healingssystemer, der kommer indefra  og til at hjælpe os med at få forbindelse til livets dybere rytmer, planer og dimensioner.

Behandlere inden for den traditionelle kinesiske lægekunst og filosofi er enige og lærer, at hver enkelt celle i kroppen er endepunktet for et lille hårkar og en meridian, der samler blod, energi og bevidsthed. I overensstemmelse med energiens svingningsmønster modtages lyd og billeder, som arkiveres og transmitteres gennem alle organiske strukturer og funktioner (ikke kun gennem hjernen). Det betyder at smertefulde følelser og oplevelser låses fast i kroppen, indtil de frigøres af korrigerende og healende energier/svingninger. I den forbindelse er det interessant at erindre sig, at alt  selv vores såkaldte fysiske virkelighed -  i realiteten er energi (= svingninger = lyd = musik).